| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Jeg vågnede ved 6:40 tiden og kravlede ud af teltet. Jeg havde fået en ny teknik, så jeg bakkede ud af forteltet. Så var det åbenbart lettere at rejse sig op. De stive lemmer skulle lige rettes ud.
Vi fik pakket teltene sammen i nogenlunde tørvejr. Pladsen skulle først rømmes kl. 12, så vi lod bilen stå på pladsen og gik op på Wetherspoon, for at bestille det sædvanlige morgenmad – full english breakfast.
Vi havde god tid i dag. Vi skulle til Annan i det sydlige Skotland. Det var en køretur på højst et par timer. Så vi drak en ekstra kop kaffe og forlod Keswick i god ro og orden.
Vejret var lidt kedeligt med småregn ind imellem. Så det var helt passende med en køretur rundt om Lake District via Grasmere, Ambleside og Coniston. Der var også tid til et ølstop på The Manor Arms i Broughton In Furness.
Videre på små, ujævne, snørklede veje med masser af modkørende biler ud mod kysten, hvor vi fulgte vejene syd og vest om bjergene i Lake District. Alt foregik i fred og fordragelighed, bortset fra da GPS’en pludselig viste os væk fra en større vej og via en vej, som så ud til at være spærret længere fremme.
Så opstod der lidt forvirring på forsæderne om, hvem der bestemte, hvilken vej vi skulle køre. Jeg blandede mig udenom. 2 kokke kan fordærve maden. Er der 3, så går det jo helt galt. Jeg tog en lille powernap, mens Jan skar igennem og besluttede ruten ud mod en større vej.
Sidst på eftermiddagen forlod vi England og kørte ind i Skotland til Annan, der ligger ganske tæt på grænsen. Campingpladsen virkede lidt kedelig men der var håb om, at vi kunne sove nogenlunde fredeligt på pladsen.
Annan virkede som en halvdød provinsby i Udkants Skotland. Mange butikker var lukkede og vi begyndte at frygte, om vi overhovedet kunne få noget at spise. Til sidst fandt vi en støjende sportsbar, hvor vi også kunne få mad. Det var næsten ved at koste mig livet, da jeg ville bestille mad til os alle 3. Jeg glemte, at jeg skulle sikre, at der ikke kom ost i Jørns mad. Han så helt vild ud i øjnene. Men vi kunne da heldigvis nå at rette bestillingen. Lesson learned. Jeg skulle ikke bestille mad til andre end mig selv fremover.
Maden var ikke værd at skrive om. Vi spiste op og forlod hurtigt det støjende inferno med mindst 10 store tv skærme.
På vejen hjem købte vi lidt øl i den lokale Spar. Så kunne vi slutte dagen af på campingpladsen. Vi handlede også ind til lidt morgenmad dagen efter.
Da vi kom tilbage til campingpladsen, var det koldt og blæsende på den uinspirerende plads, så efter en enkelt øl, kiggede vi på hinanden og sagde ”posen”.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |